|
|
|
|
Takning Til de tofarvede mærker er der brugt tre forskellige typer takning. Da man i 1870 indførte de tofarvede mærker havde man en kamtakningsmaskine som man havde brugt til 1864 udgaven krone-scepter-sværd udgaven. Denne maskine har som navnet siger nålene siddende, som på en kam, så man kunne takke et ark frimærker ved 11 gennemstikninger. Denne maskine kunne man ikke umiddelbart bruge da man gik over til de tofarvede mærker, disse mærker havde et mindre format, som blev standart for mange senere udgaver over det meste af verden (ca. 21*24 mm.). Man var nød til at ombygge denne maskine før man kunne bruge denne til de tofarvede i det nye format, i mens brugte man en ældre metode, den såkaldte linietakning maskine, der som navnet siger kun takker en linje af gangen. Et ark skulle således takkes først 11 gange på den ene led før man vendte arket 90 grader, og gentog processen, og takkede arket 11 gange den modsatte vej. Denne metode blev brugt, til de sidste tryk af 1864 udgaven og til de første tryk af 1870 udgaven. Her ved fremkom nogle af Danmarks sjældneste mærker. Så det kan godt betale sig at tjekke takker på dine 2 og 4 skillings mærker. Linje takkede mærker er som regel altid dårlig takket, ofte mangler der en hjørne tak eller to. En 48 skilling med perfekte takker er svær at finde. Til de efterfølgende udgivelser mellem 1870-1890 blev der anvendt tre kamtakningsmaskiner, som betegnes KI, KII, KIII. Nålene er ikke placeret helt ens i kammen, så man har her en mulighed for at se hvilken lodret række et frimærke har siddet i. Dette gælder dog ikke for KIII der er helt ens. Jeg skal dog med det samme sige, at jeg selv synes, det er meget svært at bruge takningsnøglen, som du finder på næste side, (eller i Lasse Nielsens bog Danske Frimærker). Nøglen kan bruges til bestemmelse af, hvilken maskine, der er brugt til et givet frimærke, for KI og KII til bestemmelse af hvilken lodret række i arket mærket har siddet i. Til de grovtakkede tofarvede mærker fra 1895-1905 anvendtes også flere maskiner, men der foreligger ifølge Lasse Nilsen ikke nogen nøjere undersøgelse heraf.
En streg parallelt med takningen markerer en bred tak, d.v.s stor afstand mellem takningshullerne. En streg vinkelret på takningen markerer en smal tak, og en skrå streg markerer en forskydning. En vandret pil som er placeret under mærkerne, markerer at den lodrette takning skråner mod henholdsvis højre eller venstre. Litteratur: AFA Specialkatalog. Lasse Nielsen, Danske Frimærker, KPK 1993. Nordisk Filatelistisk Tidsskrift, 1979, nr. 1 s.6-19. |
|
Send mail to Jan@klovtofte.dk with questions or comments about
this web site.
|
